London - torsdag den 24. marts 2005


Harrods, Science Museum og National History Museum

href="../20050319_london.htm">Tilbage

Fjernsynet viste en vejrudsigt med regn og opklaring senere. Samtidig kunne vi se, at Danmark lå badet i sol - eller var det blot fordi de ikke beskæftigede sig med vejret derovre???

Lasse og jeg havde bestilt english breakfast til morgen. Det skulle prøves! Det var dog en lidt sølle omgang. Et stk. bacon, scrambled egg og en lille portion bønner. Efter Lasses mening var bønneportionen nu stor nok!

Dagens første mål var Harrods. Vi kunne nå dertil med 2 busser og vi blev sat af stort set ved en af indgangene, så det var let! Harrods er meget stor og man kan snildt få en hel dag til at gå dér. Vi valgte at koncentrere os om stueetagen, hvor der er madvarer. Vi så også vinafdelingen i kælderen og et kort kig på 2. sal, der bl.a. havde en kæmpe afdeling med kufferter i alle afskygninger. Inden vi havde set os om, var der gået 2 timer - og der var kommet pænt mange mennesker, så vi valgte at fortsætte turen til 2. stop - museerne i området.

På vej dertil købte vi lidt lækker sandwiches i Marks & Spencer. Maden blev indtaget på en bænk på vej til museerne.

Egentlig er det lidt synd, at vi kun afsatte en halv dag til at besøge de 2 store museer Science Museum og National History Museum. Hver af disse museer kunne snildt tage en dag eller mere. Men det var benhård prioritering og Lasse og Vibe havde flere gange forsøgt at tale os fra, at skulle på museum...

Første stop var Science Museum. Vi var lidt trætte i benene, så da vi konstaterede, at de havde en Imax biograf og deri viste den spritnye "Robots" på det kæmpestore lærred (25 x 15 meter regnede vi os frem til) - valgte vi at puste lidt ud og se den film. Vi gik lidt rundt på museet før og efter forestillingen - og vi så kun en lille del af museet. Lidt synd, men der skulle altså også være tid til det andet museum...

Filmen Robots var en stor oplevelse bl.a. på grund af det enorme lærred. Superflot kvalitet i lyd og billede på trods af størrelsen. Imax skulle efter sigende være det største filmformat på markedet...

Også National History Museum blev gennemgået sporadisk. Vi havde fokus på dinosaurrusser og en kæmpehval i fuld størrelse - udstoppet forstås.

Ved 17:30-tiden var vi klar til at jagte aftensmaden. Idag skulle den stå på thai eller kinesisk mad, så i en dobbeltdækker bus gik det ind mod byen. Alle havde til opgave at holde udkig og råbe højt, hvis de fandt et passende "emne" til restaurant.

Det er i øvrigt et sjovt spil, der foregår på 1. salen i sådan en dobbeltdækker. Alle vil gerne sidde forrest, så når man kommer op, må man tage til takke med de pladser, der nu engang er ledige. Efterhånden som der bliver ledige pladser længere fremme i bussen, kan man flytte fremad - og hvis man sidder længe nok, ender man på forreste række.

Da vi endelig nåede frem til første række, var vi ved endestationen og blev jaget ud! Vi var havnet i området omkring Baker Street, hvor Madame Tussaud lå. Vi gik lidt rundt men fandt ikke nogen restaurant i vores målgruppe... Istedet blev det til en italiensk restaurant, hvor jeg slog mig på en peberbøf, Marie på en kylling i gorgonzola sauce og pizza til Lasse og Vibe.

Efter et godt måltid og en god flaske vin tog vi retur til hotellet. Vi kunne tage en bus direkte tilbage og steg af ved Lancaster Gate. I dag ville vi have dén øl på den lokale pub, havde vi bestemt.

Jeg nåede lige at lukke døren op til pubben og besluttede mig for, at der var for mange mennesker og for røget, til vi ville derind. Men de andre nåede heller ikke at følge med ind. Jeg undrede mig over, at de ikke var kommet efter mig og opdagede, at de stod udenfor og snakkede. Det viste sig, at der manglede en rygsæk, som vi havde glemt i bussen. Det var min rygsæk med bl.a. en del tøj, min pung og en kikkert. Vibe og jeg løb tilbage til Lancaster Gate men bussen var væk - selv om et var dens endestation. Vi skyndte os tilbage til hotellet og trods adskillige telefonopkald til busselskabet, forblev min rygsæk borte.

Vi gik til ro i håb om, at den ville dukke op næste morgen. Det værste var min pung med kreditkort og kontanter.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20